Ragdoll

Racens historie

startede i Californien i 1962. En dame ved navn Ann Baker startede nærmest ved et tilfælde med racen. Hendes nabo var ejer af en angora-type hunkat (Josephine) som Ann Baker havde stor interesse for, så hun bad om at låne denne hunkat som hun parrede med en Hellig Birma.

Killingerne efter denne parring var store, tillidsfulde og havde et utroligt "lay back" temperament. De blev de første katte i et langt avlsarbejde, hvor Ann Baker i samråd med nogle gene-tikere besluttede at blande Birmeser ind for ikke at få for meget indavl.

Den første Ragdoll blev registreret i 1965 under navnet Raggedy Ann. I 1981 kom de 2 første Ragdoll's til Europa og siden da er de blevet udbredt i hele verden.

FIFe godkendte de første bicolour i 1992, dernæst colourpoint i 1997 og den mittede variation i 1999. Ragdoll findes i blå, seal (brun), lilla samt cho-kolade. I 2005 blev de sidste farver godkendt, rød, creme, lynx (tabby), tortie (skildpadde) samt torbie (skild-paddetabby).

 

Temperamentet

er en af de vigtigste egenskaber i op-drættet af denne race - deres kærlige væsen og rolige sind gør dem helt unikke. Ragdoll'en er en indendørs kat, som lever og ånder for sin familie, den følger altid med i alle dagens gøremål. Det er den perfekte familiekat, som gerne deltager enten som passiv eller aktiv deltager.

Racen er meget villig til at lære - bl.a. at hente bold, give pote og sidde på kommando. Ragdoll'en er kendt for sin meget slaskede krop, som kan virke helt leddeløs når den bliver løftet. Racen kender ikke til aggressivitet og er den utilfreds, fortæller den det med sin meget blide stemme.

 

Udseende:

Hoved: bredt moderat kileformet hoved med flad top mellem ørene, næsen skal have et let bøj på den øverste tredjedel. Veludviklet kinder og veludviklet hage, snudeparti mellem lang.

Ører: Middelstore runde ører som er brede ved base, skal sidde langt fra hinanden og tilte fremover.

Øjne: Store ovale, øjenkanten skal følge ørekanten, farven altid blå, jo mørkere jo bedre, med et vågent udtryk.

Kroppen: Stor muskuløs krop med gode benstammer, nakken skal have samme bredde som bagkroppen. Bag-benene skal være højere end forbenene.

Hale: Lang, busket, bør nå til skulderbladene.

Pelsen: Semilang, silkeblød

Vægt: 4-9 kg, hanner noget større end hunner